Spring navigation over

tosproget

adj.

    tosproget adj. (1963)vedr. to sprog; som taler to sprog (omtrent) lige godt

    ○  Flere af landets kommuner kan ikke skaffe tosprogede lærere til at undervise i folkeskolen. Og .. der går adskillige år, inden for behovet for lærere med tokulturel baggrund er dækket ind BerlTDataBerlingske Tidende i Berlingske Avisdata på cd-rom, omfattende Berlingske Tidende og Weekendavisen 1995 ff. 3.9.1995

    Opslaget findes også i: NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    flersproget og halvsproget

    ◊  Jf.jævnfør tosproglig (1947 if.ifølge ODS-SOrdbog over det danske Sprogs Supplementssamlinger) og jf.jævnfør dobbeltsproget (1950 if.ifølge ODS-S2Ordbog over det danske Sprog. Supplement. Bd. 2 red. af Anne Duekilde og Sv. Eegholm-Pedersen. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. København 1994.)

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999