Spring navigation over

scout

sb.

    scout sb. (1977) (med tilnærmet engelsk udtale) person udsendt for at opsøge nye forskningsresultater til produktion og licenser

    ○  scout (spejder) for fire store skandinaviske forlag i Danmark. … scout’en … arbejder som førsteinformant i udlandet InfInformation, dagblad 6.1.1992

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg. 1960, 11. udg. 1993

    ◊  Fra engelsk scout

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999