Spring navigation over

samkøring

sb.

    samkøring sb. (1956) samarbejde; koordineret kørsel af flere ting, fx registre, tog

    ○  et virkeligt intimt samarbejde og effektiv samkøring mellem værkerne PolPolitiken 18.5.1956

    ○  På Sjælland er der … oprettet en såkaldt »samkøring« mellem Kyndbyværket, Asnæsværket og Masnedøværket Elnyt 1959, nr. 3

    ○  planerne om »samkøring« med andre aviser InfInformation, dagblad 6.9.1961

    ○  Foreløbig vejledning om offentlige myndigheders forelæggelse for registertilsynet af sager om oprettelse eller samkøring af registre Foreløbig Vejledning nr. 187 1.3.1979

    Opslaget findes også i: NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag

    samkøring

    ◊  Fra norsk samkjøring

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999