Spring navigation over

piercing

sb.

    piercing sb. (1992) (med tilnærmet engelsk udtale) det at have smykker eller andre genstande indstukket i legemsdele, fx næse, læbe, navle, kønsdele

    ○  ring i øret, ring i næsen, ring i en brystvorte eller endnu mere avancerede steder. Piercing er in PolPolitiken 29.5.1993

    ○  1. maj i fjor åbnede piercingklinikken i det indre København PolPolitiken 8.3.1995

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg. 1960, 11. udg. 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    ◊  Fra engelsk piercing

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999