Spring navigation over

kombivogn

sb.

    kombivogn sb. (1959) personbil med særlig stor plads til varer, bagage

    ○  Kombivogn Station-car eller estate-car. Personvogn med karosseriets bagende opbygget i fuld højde, hvorved der opnås plads til ekstra bagage eller et ekstra sæde Maasing: Bilteknisk leksikon 1968

    ○  brugt personbil eller combivogn (papegøjeplader) InfInformation, dagblad 5.10.1968

    ○  person- og combivogne PolPolitiken 27.11.1978

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg. 1960, 11. udg. 1993; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    kombi

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999