Spring navigation over

kombivogn

sb.

    kombivogn sb. (1959)personbil med særlig stor plads til varer, bagage

    ○   Kombivogn Station-car eller estate-car. Personvogn med karosseriets bagende opbygget i fuld højde, hvorved der opnås plads til ekstra bagage eller et ekstra sæde Maasing: Bilteknisk leksikon, 1968

    ○  brugt personbil eller combivogn (papegøjeplader) InfInformation, dagblad 5.10.1968

    ○  person- og combivogne PolPolitiken 27.11.1978

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    ► kombi

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999