Spring navigation over

punk

sb.

    punk1 sb. (1977) (med tilnærmet engelsk udtale) retning inden for ungdomskultur; art rytmisk musik med høj lydstyrke, hamrende rytme

    ○  I 60erne dukkede »syrerock« og »folkrock« op, og i 70erne kom »disco«, countryrock»,«punk" BTAvisen B.T. 9.1.1990

    ○  Hiphop blev i 1980erne som punk i 1970erne og blomsterbørnene i 1960erne en ungdomskultur, der satte dagsordenen langt ind i det efterfølgende årti PolPolitiken 12.6.1996

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg. 1960, 11. udg. 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn; LLLademans Leksikon

    ◊  Fra engelsk punk fra 1972 if. Barnhart Dict. 1990Barnhart, Clarence L, Steinmetz, S. og Barnhart, Robert K.: Third Barnhart Dictionary of New English. Three decades of changes and additions to the English language. The H.W. Wilson Company. USA. 1990.

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999