Spring navigation over

high

adj.

    high1 adj. (1967)(med tilnærmet engelsk udtale) opstemt, euforiseret

    ○  high - "høj" på dansk - om den tilstand, man kommer i ved brugen af euforiserende stoffer InfInformation, dagblad 29.3.1968

    ○  ungdomskultiske fænomener som .. "high" (eller simpelt hen "høj") BerlABerlingske Aftenavis, ophørt 1971 15.11.1969

    ○  de (bliver) næsten highe af fryd PolPolitiken 8.4.1971

    høj og skæv

    ◊  Fra samme brug af engelsk high, fra 1966 if.ifølge Barnhart Dict. 1990Barnhart, Clarence L, Steinmetz, S. og Barnhart, Robert K.: Third Barnhart Dictionary of New English. Three decades of changes and additions to the English language. The H.W. Wilson Company. USA. 1990.

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999