Spring navigation over

skæv

adj.

    skæv adj. (1968) (ny brug) påvirket af euforiserende stof

    ○  hun var »helt skæv af hash« PolPolitiken 3.4.1968

    ○  skæv: at være helt oppe i skyerne efter injektion EBEkstra Bladet 4.12.1968

    ○  ryger man mere, bliver man høj (high) eller skæv (får skærpede sanseindtryk) NB! 8.5.1970

    ○  Hun er dødtræt af at have ham hængende og ryge sig skæv hele døgnet Kampmann: Faste forhold 1974

    Opslaget findes også i: NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag

    høj

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999