Spring navigation over

ultimativ

adj.

    ultimativ adj. (1967)(ny brug) sidst, endelig, bedst

    ○  Mode gør tingene ultimative, smukkere end virkeligheden og fabrikerer idealbilleder PolPolitiken 18.4.1993

    ○  danske forskeres jagt på den ultimative behandling: muligheden for at udskifte menneskelige gener og på den måde få kroppen til selv at bekæmpe hidtil uhelbredelige sygdomme PolPolitiken 21.5.1995

    ◊  Den gamle betydning af ultimativ er 'som har karakter af et ultimatum'.DS fraråder den nye brug i NfSNyt fra Sprognævnet 1987/3.

    ◊  Efter engelsk ultimate

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999