Spring navigation over

udestå

vb.

    udestå vb. (1971) (nu i finit form) henstå, være uafgjort

    ○  de problemer der endnu udestår (mellem Efta og EEC) Tv-avis 14.5.1971

    ○  nu udestår kun juridiske detaljer som ventes klaret inden næste finansministermøde PolPolitiken 17.9.1974

    ○   (der) udestår (stadig) komplicerede problemer PolPolitiken 15.1.1981

    Opslaget findes også i: RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    ◊  Jf. udestående forpligtelser, strid (ODS)

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999