Spring navigation over

timeout

sb.

    timeout sb. (1963) (med tilnærmet engelsk udtale) det at et spil, fx ishockey, midlertidigt afbrydes; bruges også overført i almen sammenhæng om: afbrydelse

    ○  Time-out i VM-fodbold. … kræve time-out under en kamp og give … spillere nye instrukser PolPolitiken 11.4.1995

    ○  Hyggestunder som fredags- eller hverdagsrutine er at skabe en form for time-out fra kravene, vi møder i hverdagen PolPolitiken 14.11.1996

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg. 1960, 11. udg. 1993

    ◊  Fra engelsk time-out

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999