Spring navigation over

tidrøver

sb.

    tidrøver, tidsrøver sb. (1984)nogen el. noget som tager uforholdsmæssig meget af ens tid

    ○  "Tidrøverne", som de besværlige kunder betegnes, må gerne bringes til at sige farvel til Bikuben, lyder den nye strategi InfInformation, dagblad 12.10.1984

    ○  TV en stor tidsrøver BTAvisen B.T. 15.12.1993

    ○  E-mails har overtaget telefonens position som den store tidrøver JyPMorgenavisen Jyllands-Posten 14.3.2007

    ○  Kollektiv trafik er en tidsrøver på Amager AmagerBlAmagerbladet 10.1.2012

    ◊  Jf.jævnfør tidsrøvende 'om arbejde, pligt olgn.: som røver ens tid; (i høj grad) tidkrævende, -tagende' (ODSOrdbog over det danske Sprog. bd. 1-27. Udgivet af Det danske Sprog og Litteraturselskab. København 1919-55.)

    Forfatter: cb-c: 2012