Spring navigation over

sumper

sb.

    sumper sb. (1982)forsumpet person

    ○   (moderens) urinprøve taget lige før fødslen indeholdt morfin, og også barnefaderens sumperudseende bekræftede systemet i, at barnet er bedre tjent med (tvangsfjernelse) PolPolitiken 17.10.1993

    Opslaget findes også i: RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    specialesumper

    ◊  Dannet til sumpe i samme brug (ODSOrdbog over det danske Sprog. bd. 1-27. Udgivet af Det danske Sprog og Litteraturselskab. København 1919-55.)

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999