Spring navigation over

roadie

sb.

    roadie sb. (1972) (med tilnærmet engelsk udtale) altmuligmand som følger med på turneer

    ○  roadie (road manager) HHH1972 1971, s. 172

    ○   (En) roadie (er) uundværlig i ethvert rockorkester. Roadien stiller forstærkeranlægget op, afprøver lydbalancen, sætter strenge på guitarerne … piller det hele ned igen, når ballet er forbi. Roadien skal have check på alt det praktiske … tidsplaner, hotelbestillinger … Ordet kommer af road-manager, ham der kører løbet på landevejen InfInformation, dagblad 11.1.1974

    ○  tre roadies … roadierne PolPolitiken 28.3.1978

    ○  Der findes roadier i mange brancher … Cirkuslivet har sine, som slår teltet op og tager det ned igen for at køre videre til næste by, og teatret har scenearbejderne. Roadierne fik deres position og den engelsk-fordanskede titel med beatmiljøets blomstring i tresserne PolPolitiken 15.4.1978

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg. 1960, 11. udg. 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; LLLademans Leksikon

    ◊  Fra engelsk roadie fra 1969 if. Barnhart Dict. 1990Barnhart, Clarence L, Steinmetz, S. og Barnhart, Robert K.: Third Barnhart Dictionary of New English. Three decades of changes and additions to the English language. The H.W. Wilson Company. USA. 1990.

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999