Spring navigation over

revanchisme

sb.

    revanchisme sb. (1962)ønske om gengældelse efter et nederlag; udtrykket anvendt især i kommunistisk sprogbrug om (vest)tysk efterkrigspolitik

    ○  At bære ved til en evt. latent tysk revanchisme er næsten forbryderisk InfInformation, dagblad 13.9.1962

    ○  Hvad de alle frygtede var en tysk revanchisme efter den nazistiske magtovertagelse Per Stig Møller: Munk, 2000

    ○  Han mener, at kulturkampen mere står om pluralisme end om revanchisme WeekAWeekendavisen 19.8.2005

    ◊  Jf.jævnfør Revanchist 'en, der er ivrig efter en Revanche-krig (=) Krig for at genoprette et Tab' (BangJ. Bang: Fremmedordbog 1938)

    ◊  Jf.jævnfør tysk Revanchismus 'in kommunistischen Sprachgebrauch eine politische Haltung, die von Revanchegedanken gegen die im 2. Weltkrieg siegrichen östlichen Staaten bestimmt wird' (Duden Fremdwörterbuch, 1960)

    Forfatter: cb-c: 2011