Spring navigation over

resiliens

sb.

    resiliens sb. (1999) evnen til at kunne gendannes el. heles, robusthed

    ○  »resiliens« … styrken og hurtigheden hvormed et økosystem gendannes efter en forstyrrelse BerlTBerlingske Tidende 26.1.1999

    ○  Omgivelserne gav ham den resiliens, hårdførhed, som gør mennesker og dyr i stand til at overleve og siden rejse sig på trods af måske uhyrlige oplevelser PolPolitiken 7.10.2012

    ◊  Efter engelsk resilience ’spændstighed; robusthed’

    Forfatter: Christian Becker-Christensen: 2014