Spring navigation over

punkrocker

sb.

    punkrocker sb. (1977) (med tilnærmet engelsk udtale) person som tilhører miljøet omkring punk, dyrker punkrock

    ○  De amerikanske neo-punkrockere Green Day blev sidste års helt store hit BerlTDataBerlingske Tidende i Berlingske Avisdata på cd-rom, omfattende Berlingske Tidende og Weekendavisen 1995 ff. 30.6.1995

    Opslaget findes også i: RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    punk

    ◊  Fra engelsk punk rocker fra 1971 if. Barnhart Dict. 1990Barnhart, Clarence L, Steinmetz, S. og Barnhart, Robert K.: Third Barnhart Dictionary of New English. Three decades of changes and additions to the English language. The H.W. Wilson Company. USA. 1990.

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999