(øget brug)
○ et klasse- eller prestigesamfund LoFLand og Folk 8.7.1962
○ varens almindelige omdømme (betyder) mere og mere. Man køber ikke blot ting, der kan opfylde de nødvendige behov, men det har stigende betydning, at disse ting samtidig kan give brugeren denne ubestemmelige følelse, som man kalder "prestige" .. det vil blive nødvendigt at medvirke til, at danske varer .. betragtes som "prestigevarer" BerlTBerlingske Tidende 30.5.1963
○ prestigehavens plæner og prydbuske InfInformation, dagblad 23.7.1963
○ Kontorets prestige-symboler KontNytKontor-Nyt, fagblad, ophørt i 1973, fortsættes som Chef Nyt/Kontor Nyt, sept. 1963, s. 26
○ det publikum, der drømmer om prestigemøbler InfInformation, dagblad 16.5.1968
○ Mercedes og Jaguar og de andre prestigebiler VillabVillabyerne 24.9.1969
○ kommunernes "prestigeobjekter" .. Rådhuse (og) sociale prestigeobjekter PolPolitiken 25.10.1969
○ de mange fine prestigeprægede aulaskoler PolPolitiken 26.4.1971
○ prestigebyggeri PolPolitiken 3.7.1971
○ prestigeræs PolPolitiken 14.1.1972
○ Dansk idræt (tilskynder) unge amatører til at stræbe for nationale prestigeresultater PolPolitiken 12.7.1975
○ prestigebyggeri NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag 1979
○ prestigeforskning PolPolitiken 20.1.1980
Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993
◊ Jf.jævnfør ældre ord som prestigepolitik, -reklame, -tab (ODSOrdbog over det danske Sprog. bd. 1-27. Udgivet af Det danske Sprog og Litteraturselskab. København 1919-55.)
◊ Jf.jævnfør samme brug af engelsk prestige
Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999
