Spring navigation over

ping

sb.

    ping sb. (1958) (ny brug) person som er dominerende eller spiller en stor rolle i samfundet el. lign.

    ○  Min svoger (er) en stor ping i sit firma InfInformation, dagblad 24.12.1969

    ○  Erik Hansen: Ping- og pampersprog Bogtitel 1971

    ○  200 pinger inden for politik, erhvervsliv og kultur PolPolitiken 21.9.1971

    ○  En stribe af arabiske ’ping’er’ med og uden fyrsterang PolPolitiken 28.10.1975

    ○  den højofficielle FN-konferences pampere og pinger Job & Tekniker 10.6.1980

    Opslaget findes også i: NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999