Spring navigation over

penthouse

sb.

    penthouse sb. (1976) (med tilnærmet engelsk udtale) eksklusiv lejlighed på taget af et højhus

    ○  et altangangshus, der indrettes til udsøgte lejligheder, hvoraf nogle har taghave og penthouse Weekend Nord 2.2.1985

    ○  3 vær. lejlighed øverst oppe. »Penthouse lejlighed« VillabVillabyerne 18.5.1994

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg. 1960, 11. udg. 1993

    ○  penthouselejlighed RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    ◊  Fra engelsk penthouse

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999