Spring navigation over

patientombud

sb.

Forside / Nye ord i dansk / Ordbog oversigt / P / patientombud
    patientombud sb. (2007) institution som behandler klager over patientbehandling i det danske sundhedsvæsen, og som administrerer rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet; patientombuddet ledes af en direktør (og ikke af en ombudsmand)

    ○  I dag er det kun muligt at klage over enkeltpersoner i sundhedssystemet, men regeringen foreslår, at der etableres et patientombud. Det vil gøre det muligt også at klage over et helt behandlingsforløb inklusive alle de sundhedspersoner, patienten måtte møde på sin vej i forløbet BornhTBornholms Tidende 06.05.2010

    ○  Den 1. januar 2011 blev Patientombuddet oprettet som en ny myndighed under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Patientombuddet er en uafhængig, statslig institution, der har patienterne og parternes retssikkerhed i fokus. Ud over at sikre en grundig og kvalificeret behandling af patienternes klager, har ombuddet også til opgave at bidrage til, at sundhedsvæsenet lærer af fejl og forebygger gentagelse patientombuddet.dk 30.6.2011

    ○  Patientombuddet afløser det tidligere Patientklagenævnet netdoktor.dk 6.6.2012

    ○  Læger og sygeplejersker indberetter årligt mere end 150.000 utilsigtede hændelser til det såkaldte Patientombud MM.dk 6.11.2013

    patientklagenævn og patientombudsmand

    ◊  Fra norsk pasientombud

    Forfatter: cb-c: 2012