Spring navigation over

nærbetjent

sb.

    nærbetjent sb. (1984)politibetjent som er knyttet til et lokalområde med nær kontakt til befolkningen

    ○  Nærbetjentene ses regelmæssigt i gaderne, snakker med beboerne og forretningsdrivende Forsk&SamfForskningen og Samfundet, jan. 1985

    distriktsbetjent og nærpoliti

    ◊  Jf.jævnfør gadebetjent (ODSOrdbog over det danske Sprog. bd. 1-27. Udgivet af Det danske Sprog og Litteraturselskab. København 1919-55.)

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999