Spring navigation over

krisestab

sb.

    krisestab sb. (1970) gruppe af mennesker som træder sammen for at løse en krise; ordet synes oftest at være brugt i forb. med terror, gidseltagning o.l.

    ○  de fire landes såkaldte krisestab i Bern (i forbindelse med gidseltagningen i Jordan) InfInformation, dagblad 15.9.1970

    ○   (forslag om) dannelsen af en krisestab i Fællesmarkedet Radioavis 22.6.1975

    ○  den såkaldte »store krisestab« i forbindelse med bortførelsen i Köln … af arbejdsgiverformanden Hanns-Martin Schleyer InfInformation, dagblad 22.9.1977

    ○  krisestaben (på Fredericia Politigård, i forb. med trusler mod et olieraffinaderi) Radioavis 12.11.1979

    ◊  Jf. kriseramt (o. 1920 if. ODS-S)

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999