Spring navigation over

krænker

sb.

    krænker sb. (før 1950)person som krænker en anden, især om incest

    ○  risiko for ignorering af incest, hvilket kan bevirke, at incesten fortsætter, at barnet eller den unge skades mere og mere, at incestudøveren bliver mere fikseret i sin krænkerrolle WeekAData Weekendavisen i Berlingske Avisdata på cd-rom, omfattende Berlingske Tidende og Weekendavisen 1995 ff. 3.2.1995

    ◊  Jf.jævnfør

    ○  Krenker Moths ordbog, o.omkring 1700

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999

    Tilbagedateret til før 1950 af Eva Skafte Jensen: 2021