Spring navigation over

junke

vb.

    junke vb. (1970)(med tilnærmet engelsk udtale) indtage narkotika; også overført om at blive afhængig af noget

    ○  jeg har junket PolPolitiken 31.7.1970

    ○  Mange vil gerne holde op med at junke (sprøjte), men (kan) ikke, så længe der er stof i byen BTAvisen B.T. 6.11.1970

    ○   (Hun) junkede sig ihjel BerlABerlingske Aftenavis, ophørt 1971 18.12.1970

    ○  vort lille land .. junker sig selv med lyssyn og hygge i en uhyggelig grad PolPolitiken 17.4.1971

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    fixe og skyde

    ◊  Dannet til junk1

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999