Spring navigation over

instruktor

sb.

    instruktor sb. (1961) person som giver forberedende undervisning ved højere læreanstalter

    ○  gruppen »instruktorer« … passer den mere elementære undervisning (ved universitetet) InfInformation, dagblad 30.1.1965

    ○  hjælpe-lærerne, som også kaldes instruktorer AarhStAarhuus Stiftstidende (efter 1989 Århus Stiftstidende) 20.11.1978

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg. 1960, 11. udg. 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn; LLLademans Leksikon

    ◊  Jf. tilsvarende brug af engelsk instructor

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999