Spring navigation over

hightech

sb.

    hightech, high tech, hi-tech sb. (1980)(med tilnærmet engelsk udtale) indretningsstil der spiller på det funktionelle og hvor man bruger ting som normalt anvendes i fabrikker, varehuse, køkkener

    ○  Stilen i cafeen bliver "High-Tech". Også et nyt ord for en ny stilart, funktionelt med grove materialer BerlTBerlingske Tidende 7.10.1980

    ○  den emanciperede karrierekvinde, der tager alene hjem til hi-tech-hyblen og græder sig i søvn, mens hendes biologiske ur tikker forgæves Euroman 21.1.1994

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; LLLademans Leksikon

    ○   hightech RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    ◊  Fra engelsk high tech af high-style og technology, fra 1978 if.ifølge Barnhart Dict. 1990Barnhart, Clarence L, Steinmetz, S. og Barnhart, Robert K.: Third Barnhart Dictionary of New English. Three decades of changes and additions to the English language. The H.W. Wilson Company. USA. 1990.

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999

    Tilbagedateret til 1980 af Jørgen Nørby Jensen: 2017