Spring navigation over

groove

sb.

    groove sb. (1985)(med tilnærmet engelsk udtale) særlig tone, rytme eller lyd i rytmisk musik

    ○  Der er et fint gennemløbende groove i Forsbergs nye musik BerlTDataBerlingske Tidende i Berlingske Avisdata på cd-rom, omfattende Berlingske Tidende og Weekendavisen 1995 ff. 31.1.1996

    ○  det er virkelig heavy danse-hardcore, der bydes på i disse for technoen ofte atypiske variationsfyldte, indimellem overlegent jazz-påvirkede trance-grooves, med deres udspekulerede syntetiske rytmeprogrammer WeekAData Weekendavisen i Berlingske Avisdata på cd-rom, omfattende Berlingske Tidende og Weekendavisen 1995 ff. 2.2.1996

    ◊  Fra engelsk groove, fra 1933 if.ifølge Barnhart Dict. 1990Barnhart, Clarence L, Steinmetz, S. og Barnhart, Robert K.: Third Barnhart Dictionary of New English. Three decades of changes and additions to the English language. The H.W. Wilson Company. USA. 1990.

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999