○ Jeg havde lige så meget grineren over de danske børn, som de havde over mig EBEkstra Bladet 8.3.1996
○ Den største nyskabelse er dog den påfaldende syntaks i udtrykket det var vildt grineren. Det viser sig at de unge behandler grineren, ikke som et navneord, men som et tillægsord Mål&MMål & Mæle 1998, nr. 2
○ (hun) holder en kort pause og får så en kæmpe griner. Måske er det den joint? Eurowoman, oktober 1998
○ "Årh hvaadd", og "det for klamt", og "det var den vildeste griner", sagde børnene PolPolitiken 25.5.2001
○ en enkelt gang kunne (han) gennem den pumpende musik høre ordene "to-TALT for grineren fyr!" BTAvisen B.T. 24.7.2003
○ Den otte-årige drengs dom lød: "Herregrineren" BTAvisen B.T. 6.3.2004
○ Er det nederen at sige grineren? Nej, det er faktisk grineren PolPolitiken 25.4.2004
○ Det er en megagrineren fordom, at man ikke skulle være forfængelig på venstrefløjen BTAvisen B.T. 29.5.2005
○ det var vildt fedt og ret så grineren Den Lille Avis 19.5.2009
○ Det er kongegrineren, eller hvad det nu er, de unge siger Holbæk Amts Venstreblad 25.3.2011
► neder
◊ Jf.jævnfør Anna Sofie Hartling: Grineren - og andre grineren ord. En grammatisk statusopgørelse. I: Nyt fra Sprognævnet 2012/1
Forfatter: Jørgen Nørby Jensen: 2015
