Spring navigation over

gafle

vb.

    gafle vb. (1958) (ny brug; billedlig brug) få, få fat i

    ○  unge piger (drømmer) om den livslange »ferie«, de kan få ved at gafle en mand PolPolitiken 11.8.1964

    ○  reporteren har fået en leder på gaflen lige efter at have gaflet en gemen fodboldspiller PolPolitiken 19.9.1965

    ○  En dag gaflede jeg en skidesød rødhåret pige Krüger: Action, Mand! 1976

    ○   (det) lykkedes Erhard Jakobsen at få gaflet endnu flere tilhængere … over på sin side InfInformation, dagblad 12.8.1977

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999