Spring navigation over

funk

sb.

    funk sb. (1977)(med tilnærmet engelsk udtale) stil inden for rytmisk musik, fx med understregning af rytmen med messingblæsere

    ○  betegnelsen 'funk' eller 'funky' dækkede en spillestil, der på en ganske særlig måde integrerede musikkens melodiske og rytmiske elementer PolPolitiken 7.7.1977

    ○  Bandet spiller symfonisk funk-rock VillabVillabyerne 1.11.1989

    ○  det er halvfjerdsernes fusionsjazz og funk, der kobles på 90ernes skinnende stålblanke dansemaskine BerlTDataBerlingske Tidende i Berlingske Avisdata på cd-rom, omfattende Berlingske Tidende og Weekendavisen 1995 ff. 29.4.1996

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    ○   funkmusik LLLademans Leksikon

    ◊  Fra engelsk funk, fra 1966 if.ifølge Barnhart Dict. 1990Barnhart, Clarence L, Steinmetz, S. og Barnhart, Robert K.: Third Barnhart Dictionary of New English. Three decades of changes and additions to the English language. The H.W. Wilson Company. USA. 1990.

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999