Spring navigation over

finurlig

adj.

    finurlig adj. (1968)(øget brug) fiffig; udspekuleret

    ○  han .. foretrækker at give den med en blanding af jeg-spiller-spillet-finurlighed, regulær slagfærdighed, en slags gangstercharme InfInformation, dagblad 14.7.1972

    ○  Forskere overdøver hinanden med stadig finurligere løsninger PolPolitiken 28.1.1981

    ○  "Soap Opera" (er) en både følsom, finurligt ironisk og ikke så lidt morsom hyldest til popdyret i os alle, til prinsessekjolen i skabet og den indre Ewing BerlTBerlingske Tidende 2.2.1995

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag

    ◊  Ordet finurlig optræder sporadisk før; jf.jævnfør ODS-S3Ordbog over det danske Sprog. Supplement. Bd. 3 red. af Anne Duekilde og Sv. Eegholm-Pedersen. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. København 1997.

    ◊  Efter svensk finurlig

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999