Spring navigation over

factor

sb.

    factor sb. (1964)(med tilnærmet eng. udtale) person, firma som beskæftiger sig med factoring

    ○   (Ved) "Factoring" .. er forholdet det, at en "factor" overtager et firmas almindelige bogførte fordringer, oftest med den fulde kreditrisiko Børsen 16.9.1964

    ○  factoren BerlABerlingske Aftenavis, ophørt 1971 1.3.1965

    ○  "factor" en person, der gør forretninger på andres vegne KontNytKontor-Nyt, fagblad, ophørt i 1973, fortsættes som Chef Nyt/Kontor Nyt 12.8.1968

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    ◊  Fra engelsk factor

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999