Spring navigation over

epicenter

sb.

    epicenter sb. (1989) (billedlig brug) centrum for begivenheder el. fænomener

    ○  De centralafrikanske stater har imidlertid op gennem 1980’erne benyttet enhver lejlighed til at benægte, at de skulle være AIDS-epidemiens epi-center PolPolitiken 28.12.1989

    ○  Næsten alle globale epidemier skønnes at have haft deres udspring i Asien, de fleste i det sydlige Kina. Forskerne regner derfor også med, at den næste pandemi vil komme herfra, og omtaler syd-Kina som et epicenter for influenza PolPolitiken 31.12.1995

    ○  Epicentret i det jugoslaviske drama er blevet flyttet: Først var det et lokalt drama, nu er det blevet et globalt InfInformation, dagblad 10.5.1999

    ○  Indtil dette tidspunkt var (de psykologistuderende) toneangivende i studenteroprøret. Herefter blev de ét institut blandt mange, men med deres aktioner havde de forandret studenterpolitikkens mulige indhold og midler. Fra epicentret havde oprøret bredt sig Historisk Tidsskrift 2013

    ○  I de tidlige 1990’ere er hiphoppens multimillionærer ved at blive formet i kulturens epicentre, New York City og Los Angeles InfInformation, dagblad 10.11.2017

    ○  Lørdag morgen lokal tid sender militæret 450 medarbejdere med sundhedsekspertise til corona-virussets epicenter, oplyser kinesisk stats-tv b.dk 25.1.2020

    ◊  Jf. engelsk epicentre

    Forfatter: Eva Skafte Jensen: 2020