Spring navigation over

entertainer

sb.

    entertainer sb. (1955)(med tilnærmet engelsk udtale) person som underholder

    ○  enhver tribunekunstner eller entertainer, som det jo nu hedder PolPolitiken 15.7.1956

    ○  Engelsk teater skabte begrebet entertainer, en "underholder", der kan klare publikum alene mand LoFLand og Folk 8.9.1962

    ○  entertainer'en BerlTBerlingske Tidende 1.3.1972

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    ◊  Fra engelsk entertainer

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999