Spring navigation over

enegænger

sb.

    enegænger sb. (1956)

    ○  En enegænger fortæller om sit tilholdssted ved den skotske vestkyst (som han har) for sig selv InfInformation, dagblad 18.12.1961

    ○  enegængere blandt indflydelsesrige forskere MagBlMagisterbladet 20.1.1972

    Opslaget findes også i: NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    ◊  Jf. enliggænger (o. 1945 if. ODS-S3)

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999