Spring navigation over

emitte

vb.

    emitte vb. (1996)udelukke

    ○  en sur far, som sidder bag avisen og brokker sig over samfundet og sit arbejde, emitter sine børn og signalerer: Der er ikke noget spændende ved at være mand PolPolitiken 5.5.1996

    ◊  Jf.jævnfør en anden brug af engelsk emit 'udsende'

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999