Spring navigation over

dumstædig

adj.

    dumstædig adj. (1980)dum og stædig på samme tid

    ○  Man kan beskylde danskerne for meget, men ikke for at være dumstædige PolPolitiken 25.8.1993

    ◊  Dannet efter dumklog dumstolt (ODSOrdbog over det danske Sprog. bd. 1-27. Udgivet af Det danske Sprog og Litteraturselskab. København 1919-55.)

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999