Spring navigation over

dørmand

sb.

    dørmand sb. (1962) dørvogter, person som ved indgang til restaurant, dansested påser at gæster opfylder visse påbud, fx om beklædning, alder og som fungerer som udsmider

    ○  et rent jazzdiskotek … hvis dørmanden er i tvivl om en gæst, kan han bede om at se kortet BerlTBerlingske Tidende 18.6.1967

    ○  og Roxy’s dørmænd er absolut downers på denne liste. (Det) er umuligt at regne ud, hvad det er, der får dem til at åbne døren og lade én komme ind Euroman 21.1.1994

    Opslaget findes også i: RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    ◊  Efter engelsk doorman

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999