Spring navigation over

dissident

sb.

    dissident sb. (1974)(udvidet brug) systemkritiker, politisk afviger

    ○  den såkaldte "afviger" eller "dissident" LoFLand og Folk 23.12.1976

    ○  den første sovjetiske dissident, som fik sine afviger synspunkter publiceret i Pravda InfInformation, dagblad 4.2.1977

    ○  "Berufsverbot" .. udelukkelse af "dissidenter" fra offentlige embeder InfInformation, dagblad 29.4.1977

    ○   (han) måtte "vælge at søge tilflugt for det danske skattevæsen i Tjekkiet". Han bor nu som dansk dissident i et lejet værelse i en forstad i Prag BerlTDataBerlingske Tidende i Berlingske Avisdata på cd-rom, omfattende Berlingske Tidende og Weekendavisen 1995 ff. 14.1.1996

    ○  10 socialdemokratiske dissidenter BerlTDataBerlingske Tidende i Berlingske Avisdata på cd-rom, omfattende Berlingske Tidende og Weekendavisen 1995 ff. 18.2.1996

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag

    ◊  Jf.jævnfør den sædvanlige brug om 'person med afvigende mening', især om religionsforhold(1807 if.ifølge ODS-S2Ordbog over det danske Sprog. Supplement. Bd. 2 red. af Anne Duekilde og Sv. Eegholm-Pedersen. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. København 1994.)

    ◊  Efter engelsk dissident

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999