Spring navigation over

crash

sb.

    crash sb. (1965) (med tilnærmet engelsk udtale) sammenstød, sammenbrud

    ○  harmonikasammenstød med indtil 25 biler i crash, hvor det gik voldsomt til PolPolitiken 10.3.1972

    ○  den voldsomme krise, der fulgte det store crash (i 1930’erne) PolPolitiken 3.6.1987

    ○  det crash, der krøller bilens karosseri til skrot på et øjeblik PolPolitiken 11.5.1990

    ◊  Fra engelsk crash

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999