Spring navigation over

bofælle

sb.

    bofælle sb. (1970)person som man bor sammen med, ikke i parforhold

    ○  Bo-fælle. Et levende og uafhængigt han- eller hunmenneske, der vil bo sammen med mig InfInformation, dagblad 15.8.1970

    ○  den 24-årige BZer Kurt .. og hans bofæller .. i Ryesgade 58 (besat ejendom i Kbh.København) PolPolitiken 12.10.1983

    ○  Nu gæster han sine tidligere bofæller, der flyttede fra (det nedlagte plejehjem) Merci til Egely VejenAVejen Avis 10.7.1984

    Opslaget findes også i: RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999