Spring navigation over

beatnik

sb.

    beatnik sb. (1959) (med tilnærmet engelsk udtale) person som gør oprør mod samfundet og dets normer; oprindelig i 1950’ernes og 1960’ernes USA

    ○  de amerikanske beatniks der demonstrerer den slatne hengivelse til underbevidsthedens impulser, den drømmende og svømmende tilværelse i forskellige former for rus Møller Kristensen: Vurderinger 1961

    ○  en gruppe københavnske beatniksBeatnik er det amerikanske ord for den variant af den moderne boheme, som går i T-shirt og jeans, og som dyrker jazz, poesi, yoga og zenbuddhisme PolPolitiken 26.12.1963

    ○  Beatnik … er vel næsten forældet nu, skønt det knap er ti år gammelt, dannet i analogi med navnet på den første sputnik … Afløserne af beatniks er hippies BerlTBerlingske Tidende 8.12.1967

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg. 1960, 11. udg. 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; RORetskrivningsordbogen. Udgivet af Dansk Sprognævn

    sputnik og vietnik

    ◊  Fra engelsk beatnik

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999