Spring navigation over

badtrip

sb.

    badtrip sb. (1970) (med tilnærmet engelsk udtale) angstpræget reaktion efter indtagelse af euforiserende stof

    ○   (hans) forsøg på at give filmen (Flip ud) karakter af et psykedelisk bad trip InfInformation, dagblad 15.9.1970

    ○  Bad-trip, abnorm oftest angstpræget reaktion på LSD indtagelse, hvorunder der kan forekomme panikreaktioner med voldshandlinger, ulykker eller selvmord Mark: Stoffer og brugere 1973

    egotrip, medietrip, nedtur og trip

    ◊  Fra engelsk bad trip fra 1967 if. Barnhart Dict. 1990Barnhart, Clarence L, Steinmetz, S. og Barnhart, Robert K.: Third Barnhart Dictionary of New English. Three decades of changes and additions to the English language. The H.W. Wilson Company. USA. 1990.

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999