Spring navigation over

abeskøn

adj.

    abeskøn adj. (1965) (med lige tryk på begge led) skøn, vidunderlig, dejlig i særlig grad

    ○  »Den fyr er abeskøn«, siger de unge mennesker, og det betyder flot, billedskøn, pragtfuld InfInformation, dagblad 15.9.1967

    ○  det hedder på nudansk … skæppe- eller abeskønt AktAktuelt, Det Fri Aktuelt 2.1.1969

    ○  en abeskøn ferie PolPolitiken 30.12.1990

    ◊  Førsteleddet abe- fungerer som forstærkerord, men er ikke produktivt som andre forstærkerord. Ordet virker i dag noget forældet.

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999