(ny brug om personer som tager sig af børn, men ikke deres undervisning)○ fritidspædagoger, skolepædagoger, ungdomsskolepædagoger VestkVestkysten 1.11.1961
○ (Bladet) Børnesagspædagogen hedder i fremtiden Socialpædagogen BerlTBerlingske Tidende 16.1.1967
○ Lov om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger … § 1. Uddannelserne efter denne lov har til formål at uddanne pædagoger til børnehaver og børnehaveklasser og til fritidshjem, fritids- og ungdomsklubber og andre socialpædagogiske fritidsforanstaltninger for børn og unge Lov nr. 209 21.5.1969
○ vuggestue … søger uddannet pædagog InfInformation, dagblad 16.9.1975 ann.
○ Fra nu af vil vi allesammen sige pædagog om et menneske, der har gået på seminarium og arbejder med børnene i en vuggestue, en børnehave eller et fritidshjem. Det gjorde vi ikke før. Ordet (i denne brug) er nyt på hverdagsdansk HorsensFblHorsens Folkeblad 17.9.1975
○ da både børnehavepædagog og de noget ældre småbørnspædagog og børneforsorgspædagog og det allernyeste, socialpædagog … er lange og besværlige, er det forståeligt at de pågældende, med tilsyneladende støtte i loven, har foretrukket at holde sig til det kortere pædagog BerlTBerlingske Tidende 28.9.1975
○ begrebet pædagog (betegner nu) én, der ifølge lovgivning og fagforening ikke må undervise. Ret beset et utroligt betydningsskred BerlTBerlingske Tidende 28.10.1980
Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg. 1960, 11. udg. 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag; LLLademans Leksikon
► børneforsorgspædagog, ► børnehavepædagog, ► børnepædagog, ► forsorgspædagog, ► fritidspædagog, ► hørepædagog, ► museumspædagog, ► omsorgspædagog, ► socialpædagog og ► støttepædagog1
◊ Jf. de ældre ord musikpædagog, talepædagog (ODS), læsepædagog (o. 1950 if. ODS-S) og småbørnspædagog (1953)
Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999
