(produktivt andetled i udvidet brug)
○ et primært publikum af læger, pædagoger og socialarbejdere LoFLand og Folk 3.3.1963
○ De fleste arbejdere i bykernen var flip-arbejdere, og selv de laveste forblev flipproletarer. "Rigtige" arbejdere fandt man (andetsteds) PolPolitiken 20.4.1965
○ Hvorfor skal de .. kaldes socialrådgivere? .. Lad dem i fremtiden hedde socialarbejdere PolPolitiken 29.11.1969
○ Teaterarbejderne .. Forfatterne, komponisterne og koreograferne InfInformation, dagblad 22.6.1972
○ Nu har vi også et nyt begreb, der hedder "teaterarbejder". Det udtryk er valgt, fordi man vil primadonneriet og den store, store kunstner-hellighed til livs JyPMorgenavisen Jyllands-Posten 21.11.1974
○ samfundsarbejdere JyPMorgenavisen Jyllands-Posten 29.6.1975
○ lønmodtagere, der ikke i traditionel, snæver forstand er arbejdere: .. teaterarbejder, socialarbejder, kulturarbejder, sprogarbejder, undervisningsarbejder etc Mål&MMål & Mæle 1975, nr. 2
○ Hvis Marx sætter lighedstegn mellem arbejdere og proletarer, er der ikke mange arbejdere i Danmark. Og der bliver ikke flere af, at man begynder at kalde sig kulturarbejdere, socialarbejdere, teaterarbejdere o.l.og lignende Det er et ideologisk overfladefænomen PolPolitiken 3.6.1977
◊ Dannet efter mønster af kulturarbejder (1930rne if.ifølge ODS-SOrdbog over det danske Sprogs Supplementssamlinger) og åndsarbejder (o.omkring 1890 if.ifølge ODS-S1Ordbog over det danske Sprog. Supplement. Bd. 1 red. af Anne Duekilde. Udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. København 1992.)
◊ Jf.jævnfør engelsk worker som bruges på samme måde, fx social worker
Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999
