Spring navigation over

tudekiks

sb.

    tudekiks2 sb. (2002)person der beklager sig og har ondt af sig selv; d.s.s.► tudefjæs1

    ○  der er jo også grænser, for hvor mange tudekiks man selv gider at sidde og høre på BTAvisen B.T. 23.10.2002

    ○  Som mand skal man ikke være en tudekiks BTAvisen B.T. 30.9.2007

    ○  »Er det så fordi, du er færdig med at være en tudekiks?« smilede han JyPMorgenavisen Jyllands-Posten 12.6.2011

    ◊  Vel dannet af tudemarie og Mariekiks

    Forfatter: cb-c: 2011