Spring navigation over

skide

adv.

    skide2 adv. (1957)forstærkende udtryk

    ○  »Aahr!« vrængede han, »det gør vi vel! Det gør vi vel! Du ved jo skidegodt, at vi ikke gør!« JyPMorgenavisen Jyllands-Posten 24.9.1957

    ○  Arnold: I var skideliderlige Leif Petersen: Filejsens drøm. I: Dansk Radiodramatik II, 1968

    ○  Jeg er skide sulten, sagde Karl Klaus Rifbjerg: Lonni og Karl, 1968

    ○  Du er skide hunderæd mand Bent Haller: Katamaranen, 1979

    ○  skide sur EBEkstra Bladet 9.1.1981

    ○  Det er skide irriterende BTAvisen B.T. 2.4.1995

    ○  Ulla var skide sød EBEkstra Bladet 22.4.1995

    ○  så bliver man bare skide hamrende træt til sidst BerlTBerlingske Tidende 22.9.1996

    pisse

    ◊  Det kan være vanskeligt at afgøre om særskrivning er fejl for sammenskreven forbindelse. Jf.jævnfør skide- som førsteled ODSOrdbog over det danske Sprog. bd. 1-27. Udgivet af Det danske Sprog og Litteraturselskab. København 1919-55., ODS-SOrdbog over det danske Sprogs Supplementssamlinger. I talesprog er adverbiel brug formentlig ældre

    Forfatter: cb-c: 2011

    Tilbagedateret til 1957 af Marianne Rathje: 2026