Spring navigation over

pragmatik

sb.

    pragmatik2 sb. (1970)(udvidet brug om sprogvidenskabeligt fag) studiet af de sider af sproget som er afhængig af brugen

    ○   (den) lære om kommunikationsforhold, der på universitetet og gymnasiet går under betegnelsen "pragmatik" InfInformation, dagblad 11.4.1973

    ○  Gymnasiereformen af faget Dansk i 1971 (medførte) en stærk stigning i kravet til almen kommunikativ færdighed (hvortil det hektisk udviklede universitetsfag "pragmatik" leverede stof) Kritik 1974, nr. 31, s. 10

    ○  pragmatik (er) en forskningsretning der breder sig mere og mere inden for studiet af sprog .. ordet pragmatik .. er hentet fra en engelsk-amerikansk forskningstradition hvor betegnelsen allerede fra 1938 blev brugt om undersøgelser af forholdet mellem sprogbrug, sprogbruger og samfund .. Begrebet pragmatik er for nogen blevet en slags fællesbetegnelse for studier i sprogets rolle i det sociale samspil Mål&MMål & Mæle 1977, nr. 3

    ○  Charles W. Morris formulerede betegnelsen "pragmatik" (pragmatics) i begyndelsen af 1930'erne NySNydanske Studier, fra 2002 Nydanske Sprogstudier 1978, nr. 9, s. 14

    Opslaget findes også i: GFrOGyldendals Fremmedordbog 1. udg.udgave, udgivet 1960, 11. udg.udgave, udgivet 1993; NDONudansk Ordbog. Udgivet af Politikens Forlag

    ◊  Efter engelsk pragmatics

    Forfatter: Pia Jarvad: Nye Ord 1955-98. Gyldendal 1999